Leverandører opruster til krig med supermarkeder
Dagligvareleverandører og supermarkedskæder skal krydse klinger under efterårets årsforhandlinger i detailhandlen.
Det skriver Børsen.
Christian Linde, landedirektør for slikproducenten Cloetta, siger, at supermarkederne ventes at komme med fornyede krav om bedre priser og markedsføringstilskud, og i den forbindelse er forberedelsestiden altafgørende.
Ligeledes siger Carsten Hänel, adm. direktør for Carlsberg Danmark, at de er gået i gang med at analysere hver enkelt kædes udvikling i det forgangne år.